Forstærkede kunder Som menneske kan man kun udvikle sig, hvis man føler sig tryg og klar til udfordringen. Ofte er det en stor udfordring, når man skal udfordre sin egen psyke eller tage grænseoverskridende skridt med for eksempel nye ledelsestiltag eller organisationsforandringer.
Dine faglige og personlige udfordringer kan til tider virke komplicerede og umulige at overkomme, men vær fuld af tillid til, at vi sammen kan finde løsningen – hvad end, det drejer sig om. Ord har dog ikke altid godt af at stå alene, og derfor har jeg samlet en række kundeudtalelser nedenfor, som viser at der er handling bag Ztrong. Tillid er første skridt mod et succesfuldt udviklingsforløb.
![]() Dr. phil. Ole Fogh Kirkeby CBS
Maibritt Isberg Andersen har under det protreptiske certificerings-forløb, som hun har gennemgået hos mig dokumenteret følgende: 1. En eminent evne til at fornemme et andet menneskes mentale situation, og til med stor varsomhed at forløse den gennem samtalen. Hun kan bringe det uudsigelige op til talens tærskel og give den anden mulighed for at møde sig selv i det, hun giver ham ret til at sige.
2. Det protreptiske adelsmærke, symmetrien i dialogen, dette, at protreptikeren ikke kun bringer sig selv ind i samtalens rum, og medformer dette rum, men også sætter sig selv på spil, vover sig selv, har jeg ikke set tidligere i en sådan intensiv form hos nogen anden.
3. Empati og intuition forenes hos Maibritt med det skarpe intellekts evne til at fastholde en eksistentiel problematik. Hun formår den protreptiske metode, at ”kredse om” og ”indkredse” et psykisk centrum, og med sit talent for at spørge til det egentlige uden at overskride den andens autonomi, tilskynder hun ham til befrielse og forsoning med sig selv.
4. Det møde, som protreptikken sigter mod, hvor der skabes en fælles midte, noget, der overskrider de samtalendes individuelle univers, er Maibritt i sjælden grad i stand til at få til at ske. Det er i dette møde, at forvandlinger sker.
![]() Protreptik - filosofisk coaching
Søren Pihl, MBA. Direktør Grand Park En stor del af lederens arbejde er arbejdet med at forstå sig selv, og gennem denne forståelse at forstå hvorledes det kan hjælpe andre. Derfor har jeg gennem de seneste 8 år arbejdet med 3 forskellige typer af personlig coach. En som hjalp meget fagligt, en som hjalp meget på strategi og ledelse, og sidst Maibritt v/Ztrong som hjælper meget på den personlige forståelse, på arbejdet med egne værdier. Jeg nyder at arbejde med den protreptiske verden, som en verden, hvor jeg har muligheden for at dykke dybere i den individuelle samtale med medarbejderen end jeg ellers har mulighed for. Det kræver mere af mig selv, dels mere indlevelse og dels at jeg bringer mig selv, mit eget jeg og mine egne erfaringer mere på banen. Det er en lærerig proces, både for mig og mine medarbejdere, da vi er mere ærlige, mere mennesker og mere sammen på denne måde. Jeg havde et spændende forløb på Protreptisk Lederudvikling med de øvrige deltagere, Ole Fogh Kirkeby og ikke mindst vores inspirator og tovholder Maibritt. Efterfølgende har jeg arbejdet meget med mig selv og samtalekunsten, samt trænet med Maibritt, det er absolut en proces, som jeg kan anbefale alle ledere, som ønsker og tør se mennesket frem for maskinen. Leder coaching Torben Ravn og Henrik Ravn direktører i Ravn IT - Kåret som Gazellevirksomhed 4 år i træk. Ravn IT er en virksomhed i vækst, og vi har altid fokus på at udvikle os og blive endnu bedre. Til det ønskede vi et kvindeligt modspil og sparringspartner i den meget mandsdominerede IT-verden. Derfor kontaktede vi Ztrong v/Maibritt Isberg Andersen i 2008.
Ravn IT har bevidst fravalgt en professionel bestyrelse, og det er derfor vigtigt for os at samarbejde med andre kompetente ressourcer, der kan fremprovokere nye og måske tiltrængte tiltag. Og vi har flere gange gjort brug af coachingforløb til at løse konkrete opgaver og sikre fremdrift i virksomheden. Ravn IT har også brugt Maibritt som tovholder i udvikling- og formulering af vores værdier i Ravn IT, som nu anvendes målrettet til at skabe teamånd og sikre fælles mål.
Tiden hos Maibritt er også et fortroligt frirum og en pause i hverdagen, hvor vi kan tænke store tanker og fokusere på at sætte nye mål for Ravn IT.
Som coach er Maibritt meget empatisk og altid velforberedt. Maibritt har en unik evne til at motivere og sætte scenen, hvorpå vi selv kommer på idéerne og finder konkrete løsningsforslag. Maibritt er også inspirator for flere af vores medarbejdere, som har haft stor gavn af et personligt coachingforløb, hvor den enkelte medarbejders udgangspunkt har sat dagsordenen. Der er ingen tvivl om, at Ravn IT's brug af Ztrong har skabt store resultater; både personligt for både ledelse og medarbejdere og ikke mindst for Ravn IT som virksomhed.
Vores rejse med Maibritt slutter ikke her; vi vil fortsat komme hos Maibritt for at fortsætte udviklingen af Ravn IT. Vi kan på det varmeste anbefale andre virksomheder at samarbejde med Ztrong.
![]() Team coaching
Sanne Salomonsen, Centerleder AOF Center Sjælland Syd
Samarbejdet med Maibritt fra Ztrong har allerede fra første færd været præget af stor indlevelse og en udpræget evne til at se behovet – både for os som organisation og som ledergruppe.
Maibritt har med anvendelse af forskellige værktøjer og forskelligt fagligt/teoretisk input skabt en god ramme for, at vi som ledergruppe, via drøftelser af konkrete situationer i organisationen, har fået afklaret vores ledelsesmæssige fokusområder. Vi er derudover alle blevet personligt udfordret dels af selve DISK-testen og især af den individuelle tilbagemelding, som hver har modtaget fra Maibritt. Det har i høj grad medvirket til at vi er kommet tættere på hinanden og har nået vores mål om et fælles afsæt for udviklingen af virksomheden. Forløbet har desuden fungeret i en god planlægningsmæssig ramme, og Maibritt har udvist stor fleksibilitet, når akutte situationer har krævet en ændring af aftalte seancer. Protreptisk lederudvikling
Karen Gjesing, Direktør Karen Gjesing Som deltager i Maibritt Isberg Andersens protreptiske lederudviklingskursus har jeg haft stort personligt og fagligt udbytte. Dette at ’se sig selv i spejlet’ gennem refleksion og samtale om grundlæggende værdier er en unik mulighed for selvindsigt – for at spejle mig på denne måde konfronterer mig med, om der er overensstemmelse - eller ikke - mellem dét, jeg tror på, dét, jeg siger, og dét, jeg gør – med andre ord, om jeg er et autentisk menneske og en troværdig leder.
Og det er langtidsholdbar indsigt, for processen slutter ikke samtidigt med kurset. Maibritt har givet boldene op – og vi kursister har grebet dem og med entusiasme holdt dem i luften i et seriøst og livgivende samspil.
Stress forebyggelse Jane Lading, Direktør Revisorgården Jeg har fulgt forløbet ”stress forebyggelse”, og det har været en meget positiv oplevelse. Temaerne har været spændende, lærerige og overskuelige, da de kun er af 1 times varighed á 4 gange. De har indeholdt meditation, fantasirejser, visualisering og der har været små opgaver, som skulle løses fra gang til gang. Jeg har opnået ro og nærvær efter dette forløb og jeg kan anbefale andre at prøve det. Maibritt har bidraget med sin intensitet, nærvær, ro og professionalisme.
Business Coaching
Mie Danielsen, Bureauchef VisitSydvestsjælland I en travl hverdag kan det være svært at få sat fokus på indsatsområder - både fagligt og teoretisk. På vej til nye og spændende arbejdsopgaver har det haft stor betydning for mig at komme hos Maibritt.
Maibritt har via et både personligt og professionelt engagement bidraget til, at jeg har fået sat den nødvendige fokus på de opgaver der melder sig i forbindelse med et nyt job. Et godt valg både fagligt og personligt.
Team Coaching Som Coach bidrager Maibritt med sin målrettethed, klarhed i kommunikationen og med sin lyst til, at udrette noget. Hun søger det konkrete og giver sine sessioner substans.
Coach uddannelse Maibritt Isberg Andersen har taget sin ICF godkendte Coaching uddannelse hos os i Expand og har desuden gennemgået et mentorcoaching forløb på 10 timer, som det er krævet af ICF for at bliver ICF certificeret. Maibritt har både gennem uddannelsen og det individuelle mentorcoaching forløb vist store evner for coaching og en vilje til hele tiden at yde sit aller bedste. Hun er dedikeret til at være professionel i rollen som coach og både i hendes personlige virkemåde og i sin forretning har Maibritt fokus på de etiske aspekter i sit arbejde. Hun arbejder derfor også som medlem af ICF under deres etiske retningslinjer for professionel coaching. Med Maibritts baggrund inden for udvikling og ledelse er hun en stærk coach og sparringspartner for ledere og i forretningsudvikling. Hun formår at sætte en udvikling i gang og på en både direkte og omsorgsfuld måde sætte fingeren også der, hvor det nogle gange gør ondt – men hvor der skal sættes ind for at det virkelig rykker. |





