Om Maibritts coaching egenskaber

Annette Kledal - direktør, Expand

Maibritt Isberg Andersen har taget sin ICF godkendte Coaching uddannelse hos os i Expand og har desuden gennemgået et mentorcoaching forløb på 10 timer, som det er krævet af ICF for at bliver ICF certificeret.

Maibritt har både gennem uddannelsen og det individuelle mentorcoaching forløb vist store evner for coaching og en vilje til hele tiden at yde sit aller bedste. Hun er dedikeret til at være professionel i rollen som coach og både i hendes personlige virkemåde og i sin forretning har Maibritt fokus på de etiske aspekter i sit arbejde. Hun arbejder derfor også som medlem af ICF under deres etiske retningslinjer for professionel coaching.

Med Maibritts baggrund inden for udvikling og ledelse er hun en stærk coach og sparringspartner for ledere og i forretningsudvikling. Hun formår at sætte en udvikling i gang og på en både direkte og omsorgsfuld måde sætte fingeren også der, hvor det nogle gange gør ondt – men hvor der skal sættes ind for at det virkelig rykker.

Tilbage